Jeg søger lige nu træningsklienter

O m   m i g 


Mit navn er Philina, og jeg er i gang med sidste år af den 4-årige psykoterapeutuddannelse ved Vadum Dahl Instituttet i København. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor du kan udforske det, der fylder i dit liv.

Min baggrund er inden for kommunikation, psykologi og arbejdslivsstudier, og jeg har mange års erfaring med at støtte mennesker i sårbare livssituationer. Jeg har arbejdet med mennesker i mange livsfaser – som HR-udviklingskonsulent, jobkonsulent og i de senere år som familiebehandler for børn, unge og familier i sårbare og komplekse livsvilkår. Samtidig kender jeg selv til stress, angst og skilsmisse – erfaringer der har givet mig dybe indsigter i, hvordan det er at stå midt i livskriser, og hvordan man kan finde styrke i dem.

Jeg trækker både på psykoterapeutiske metoder og kropslige praksisser som meditation, yoga og breathwork, som hjælper mig til at være i kontakt – med mig selv og med dem, jeg møder i terapien.

Jeg er mor til to døtre og bor i Brøndby. Min tilgang er båret af nærvær, intuition og troen på, at vi alle rummer en indre kraft, som kan vækkes og næres, når vi mødes med varme og ægthed.


Uddannelser

  • 2025 - 2026Familiebehandler
  • 2022 - 2026 - Psykoterapeut Vadum Dahl Instituttet
  • 2021 - Kursus i Transcendental Meditation
  • 2021 - Arbejdslystkonsulent
  • 2014 - 2016 - Cand. Soc Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier, RUC
  • 2009 - 2013 - Bachelor Kommunikation og Psykologi, RUC